Forord

Foto: Gullers, KW Nordiska Museet

Bogen købes for € 9,50 plus porto hos EPUBLI: Gennem Danmark til Sverige 1945 von Jan van Ommen – Buch – epubli eller som E-Bog for € 4,99 hos NEOBOOKS : Jan van Ommen: Gennem Danmark til Sverige 1945 – ebook – neobooks  (Click på „Hier erhältlich“)

I slutningen af ​​2014 fik jeg en henvendelse fra Holland. Det drejede sig om en hændelse under evakuering af kvinderne fra koncentrationslejren Ravensbrück. Henny Blok søgte efter omstændighederne omkring hans faster Neeltje Bloks død, som blev dræbt på vej fra Ravensbrück til Sverige i april 1945. Allierede piloter angreb køretøjerne i Nordtyskland. Jeg blev spurgt, fordi jeg i marts 2014 i Holland havde offentliggjort en artikel om hollandske kvinder i koncentrationslejrene Horneburg og Reichenbach, og Neeltje Blok havde været i Horneburg, før hun vendte tilbage til Ravensbrück. Jeg mente at det ikke burde være svært for mig at løse denne opgave. Jeg bor i Nordtyskland, har gode forbindelser med Ravensbrück-lejrens ”Mindested”. Jeg er svensk gift og vi boede otte år i Danmark. Men det lykkedes ikke! For en række kvinders vedkommende kunne jeg fastslå, hvor de døde og hvor de er begravet; men om Neeltje Blok kunne jeg ikke engang finde ud af, i hvilken angreb hun døde, og man kan kun formode, at hun blev begravet i Lübeck. Undersøgelsen frembragte dog et omfattende materiale om evakuering til Sverige af ca. 7100 kvinder fra Ravensbrück og ca. 2900 kvinder fra Hamburg, desuden hidtil ukendte fakta om skibskatastrofen i Lübeck Bugten. Historien om evakueringen fra Ravensbrück omfatter mere end “historien om de hvide Busser”. Dette indlæg beskriver de tragiske beskydninger af køretøjerne med kvinderne på vej til Sverige og kaster nyt lys over de forskellige deltageres rolle i redningsoperationen. Aktionens succes beroede på, at de rigtige mennesker var på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted. Det er i mindre grad et resultat af forhandlinger mellem den svenske greve Folke Bernadotte og Heinrich Himmler.